Relationer

Dit ansigt Dit ansigt er skabt til en solnedgangstime på stranden i læ af de hviskende træer. Mens alt bliver tyst. Selv de brusende bølger er nu kun en sukken; for aften er nær Dit ansigt bli'r gyldent, og øjnene gløder og misser mod solens nu vandrette lys. Et vindpust er smuttet ind under min jakke forstærker et dvælende, spørgende gys. Hvor skal vi mon hen? Skal vi gå derhen sammen? Hvor skal vi mon hen? Og solen går ned. Og mens himmelen mørkner, så lægger du nakken tilbage og ser mod svimlende højder og dragende dybder på stjernerne der og på stjernerne her Nu skimtes dit ansigt på baggrund af stjerner. Jeg ser næsten intet, men aner dit smil. Og lænkerne brister, og grænserne viger, og verden er åben nu - mil efter mil. Hvor skal vi mon hen? Skal vi gå derhen sammen? Hvor skal vi mon hen? (april 2010) Når engle rejser To engle rejser i det smukke land De rejser fra Velkommen til Farvel Og gnister springer mellem dem Så derfor, før de kommer frem, Så har de fået tændt for solen selv. Og hun kan synge englesang for ham Hun synger om Velkommen og Farvel. For han har gyldent englehår, og blomster skyder, hvor han går. Hans smil er varmt og lyst som solen selv. Når engle rejser skinner solen klart, - og om natten følger månen med. Og ved vejs ende venter noget rart Et varmt og hyggeligt sted. Selv engles veje skilles ad engang, og hver må flyve vid're for sig selv. Men varme tankevinger bær', så de kan mødes her og der og tænde solen lidt alligevel Ak, ingen engle rejser her i dag Og landet ligger i en regnvejrssky. Så tænker engle på dengang, de rejste rundt i Dannevang Og håber, det bli'r englevejr på ny. Når engle rejser, skinner solen klart ... "Når engle rejser, skinner solen klart." En talemåde fra et fremmed sted. Husk på den, når du rejser rundt og nyd hvert lysende sekund på rejsen fra Velkommen til Farvel. Når engle rejser, skinner solen klart ... Sjælevenner Vores vej i livet svinger ud og ind Synes tit tilfældig - helt som vejr og vind. Ser vi nogensinde, hvem hinanden er, hvad hinanden kan, og hvad vi indadtil er værd? Sjælevenner mødes uden at forstå ... Som et lyn fra himlen - ret ud af det blå. Hvor har du mon været? Hvor har jeg set hen? Det er sært at mødes med sådan en sjæleven! Har vi mon en skæbne, eller flyver frit? Jeg går rundt i livet. Du går rundt i dit - Møder mange andre tilfældigt på min vej; men havde aldrig troet, jeg skulle møde én som dig Sjælevenner mødes uden at forstå ... Som et lyn fra himlen - ret ud af det blå. Hvor har du mon været? Hvor har jeg set hen? Det er sært at mødes med sådan en sjæleven! Pludselig en aften krydses vores spor Kigger op og tænker: Verden er dog stor! Jeg har aldrig mødt dig, dog står noget klart: Vi har noget fælles, og det føles godt og rart Sjælevenner mødes uden at forstå ... Som et lyn fra himlen - ret ud af det blå. Hvor har du mon været? Hvor har jeg set hen? Det er godt at mødes med sådan en sjæleven!

Du sætter spor Du synes, du går ganske stille - helt uden larm og store ord, er ubetydelig og lille; men du skal se: du sætter spor Nok er du ikke blandt de kendte Har aldrig været i TV. Vi er dog mange, der kan li' dig! Se dig omkring, så ser du det! Du sætter spor, når du går i sneen Du sætter spor i dit liv Du sætter spor i menneskers hjerter Du sætter spor med dit liv Du ser en gammel ven på gaden. Han kommer hen og siger hej. Og der er smil og gensynsglæde, for han har faktisk savnet dig! Nej, du har ikke styret lande. Fik ej nobelpris i fysik. Men husk dog på, at du har været i nogens liv en vigtig brik. Du sætter spor på din vej i livet Om du nu vil det eller ej Du smitter af på dem du berører og du har smittet af på mig Og tænker du en smule efter, så ved du, der er én et sted, hvis liv du ganske har forandret, og det er rart at have med. For husk, at selv en stor forandring, den starter med en lille ting. Et strejf af sommerfuglens vinge kan sætte selv en storm i sving. Du sætter spor, når du går i sneen Du sætter spor i dit liv Du sætter spor i menneskers hjerter Du sætter spor med dit liv Du sætter spor på din vej i livet Om du nu vil det eller ej Du smitter af på dem du berører og du har smittet af på mig (maj 2003) Sommersød magi Det er forår, og Fie får fregner. Og Signe er sommersød sidst i april. Hun går rundt og ler, skønt det regner, og husker et varmende smil. Hun husker et mærkeligt møde og spørgende blikke, hun mødte i går. Hun tænker med kinder så røde: ”Det bliver et spændende år!” Det er sommer, og gnisterne springer og sætter en brand i en rødhåret tøs. Et hjerte får ligesom vinger. Forvirret det basker sig løs fra alt, hvad der tæmmer og tynger, fra alle, der ved, hvad man skal og man bør; mens midsommerbålene blusser, og Signe, hun smelter som smør. Men nu får vi frost inden længe. En sommer forsvandt med sin sanselighed. Nu hygges i stuer og senge – med hvad, er der ingen, der ved. Og Fie har følsomme fingre. Hun spiller en sang på et kælent klaver med toner, der kurrer og klinger og nynner, at undere sker. Det er forår, og Fie får fregner. Og Signe er sommersød sidst i april. Hun går rundt og ler, skønt det regner – ser ned ad sig selv med et smil. For maven begynder at vokse, er snart ikke mere en hemmelighed. Men hvem der har startet det hele, er der ikke nogen, der ved. (juni 2006)

Alle tekster af Grethe Hansen. "Dit ansigt" har melodi af Chr. Nemming. De øvrige har melodier af Kurt Andersen

Mine digte:

Blandede bolcher

Livssyn

Rod i virkeligheden

Året rundt

Startside

Mine digte

Min dagbog

Homo scribens

Visitkortet